RS «Stavanger» s loggbok for årene 1901-1917 ble funnet av Helge Jæger Wigdel da han ryddet opp i naustet til sin avdøde oldefar Thissof Johnsen Wigdehl. Thissof var skipper på RS «Stavanger» fra 1912-1920 og ettersom boken var utskrevet i 1917 tok han den nok, i likhet med de fleste av tidens skippere, loggboka med seg hjem.
Våren 2002 besøkte Helge Jæger Wigdehl «Stavanger» og overrakte loggboka. Her er noen utdrag:
Tirsdag 3. mars 1903:
Vind. Sydlig, laber. Alle baade ude. Kl. 11 formiddag kuling, tog 6 baade paa sleb som signalerede efter hjelp, bragde dem under land. Holdt udover igjen, traf en liden smaaseilbaad som havde brukket gaffelen. Slepde den under land. Vinden løyde af igjen om aftenen laber vestlig.
Onsdag 4.mars 1903:
Vind vestlig løi alle både på søen. Kl. 1 eftermiddag kuling av Sydost, baadene under afseiling. Tog 6 baade på sleb som lå med signal, bragte dem under land, gikk udover igjen og tog atter 6 baade og bragde dem under land. Holdt atter udover og slebde de to sidste baade til Titran. Til sammen 14 baade, 62 mand.
Fredag 13. mars 1903:
Vind sydost, loi og stille vær. Var udpaa et stykke men drev ind for strømmen.
Torsdag 10. mars 1904:
Vind ostlig laber. Holdt krydsende bland baadene. Tog om bord en syg mand fra en baad. Satte ham om bord i baaden igjen efter han havde blevet bra igjen.
Fredag 9. desember 1904:
Vind nordvest, frisk med snebyger. Holdt krydsende, var om aftenen i Titran. Kl. 10 aften kom betjenten om bord og bad oss seile for at se efter D/S ”Smølen” som ikke enda var kommet frem. Seilte ostover, fandt D/S ”Smølen” ved Baalsvik.
Fredag 2. mars 1906:
Vind styrke storm med snetykke. Kl. 10 formiddag kom de om bord med en syg mand og bad oss skydse ham til Kvaløysund da der ingen plads var for ham her. Gikk seil, kom til Kvaløysund kl. 1 eftermiddag. Krydsede tilbage til Titran om aftenen.
Torsdag 5. desember 1907:
Vind sydost, frisk. Holdt krydsende utpå, kun nogle smaabaade ude fra Titran. Efter middag øget vinden til kuling. Tog 6 baade med 17 mand på slæb, og krydsed opp til Titran. Under slæbningen måtte bølgedemperen benyttes, da sjøen var krapp. Om aftenen storm, holdt krydsende sammen med de sidste fiskerne.
Tirsdag 17. desember 1907:
Vind sydost, frisk. Holdt krydsende med skøiten om aftenen. Påtraf en baad som signaliserede efter hjelp. Holdt opunder den og det viste sig da at de havde brukket af to årer. Tog baaden på slæb. Den var da ca. 10 kvartmil af land, og vinden sat imod. Krydset opp til Kamvær der baaden hørde hjemme. Måtte seile yderst forsigtig da baaden var lastet og mørket falt på. Folkene sagde at de havde ikke kommet stort lengre, da de ikke havde årer.
Søndag 12. januar 1908:
Vind sørvest storm med regn. Seilte til Hallaren for at hente jordmoder til en kone på Titran. Fik jordmoderen om bord og seilte fra Hallaren kl. 2. Måtte tage to rev både i storseil og fok, da det blåste så sjøen røg og det var svært hav. Jordmoderen blev da svært sjøsyg, og vi måtte derfor krydse opp til Beistavik, så de fik gaa resten af veien. Ankret ved Beistavik kl. 7 aften.
Lørdag 7. mars 1914:
Vind ost nordost, frisk, seilde ud sammen med baadene. Utpå dagen friskede vinden til storm, og vi blev da praiet af tre fiskebaater længst ude som havde trukket sine liner og var dyblastet med fisk. Vi tok dem på slæb – med brug av bølgedæmper og stor forsiktighed slebet vi dem til lands – 3 baade med 13 mand som vanskelig havde klaret seg selv. Gikk atter ud og oppslebet 5 baade med 27 mand til lands.
